63-årig var falsk advokat i drabssag

En mand, der har spillet rollen som advokat uden at være jurist, er blevet dømt ved Retten i Aalborg.

Over for familien til en 21-årig mand, der i 2007 blev stukket ihjel i Jomfru Ane Gade, sagde den 63-årige, at han var advokat, men det var løgn.

Straffen er i et retsmøde mandag blevet fastsat til betinget fængsel i 14 dage, og oveni kommer en tillægsbøde på 4000 kroner.

/ritzau/

63-årig kom tæt på familien til en dræbt ung mand i Aalborg ved at lade, som om han var advokat. Nu er han straffet for lovovertrædelsen.

Offentliggjort Sidst opdateret