229 billister blev i går blitzet, da politiet af to omgange var ude med en fotovogn fra den automatiske trafikkontrol.
Første stop for fotovognen var Nykøbingvej i Falkerslev. Her resulterede tre timers arbejde, der blev indledt fra morgenstunden klokken 8, i, at 31 bilister ud af 342 blev blitzet. På strækningen er der en hastighedsbegrænsning på 60 kilometer i timen, alligevel satte en bilist hastighedsrekord ved at suse forbi med 105 kilometer i timen. Bilisten kan nu sammen med seks andre se frem til et klip i kørekortet.
Næste stop var Nykøbingvej ved Nørre Alslev, hvor politiets fotovogn blitzede bilister fra klokken 17.30 og godt 5 timer frem. Og selvom regnen silede ned, fik det ikke bilisterne til at lette foden fra speederen.
Næsten halvdelen af de målte bilister kørte for stærkt, således blev 198 bilister ud af 409 blitzet, da de kørte hurtigere end de tilladte 50 kilometer i timen.
Fem trafikanter havde så travlt, at de nu kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet. Den hurtigste fræsede forbi med 103 kilometer i timen. 56 billister kan se frem til et klip i kørekortet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned