64-årig kvinde død efter trafikulykke i Ikast

22-årig mand skal regne med at blive sigtet efter dødelig trafikulykke i Ikast, siger vagtchef.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 64-årig kvinde har mistet livet efter en trafikulykke i den centrale del af Ikast.

Det oplyser Viggo Rækby, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

Kvinden blev påkørt, da hun var ved at krydse en vej nær Føtex i byen.

En 22-årig mand var fører af bilen, men han er endnu ikke blevet sigtet i sagen.

- Der kommer formentlig nogle sigtelser senere, men manden er selvfølgelig også helt chokeret lige nu, siger vagtchefen til mediet.

De pårørende er underrettet.

/ritzau/