En 64-årig mand blev sent lørdag aften anholdt for at brænde sin ekskones hus i Ishøj af, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Ifølge politiet troppede den 64-årige op hos sin ekskone og tvang hende til at forlade sit eget hjem.
Herefter pøsede han brændbar væske ud over stuegulvet og satte ild til.
Da huset stod i lys lue, sjoskede manden ned på et nærliggende værtshus, hvor han slukkede tørsten.
Her fandt politiet ham kort efter.
- Han havde jo ikke rigtig noget sted at gå hen, så politinæsen sagde os, at han nok ikke var gået langt væk, siger vagtchef Brian Larsen om anholdelsen.
Husets stue, gang, badeværelse og køkken er udbrændt. Resten af huset har sodskader.
Den 64-årige fremstilles senere søndag i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde