64-årig tiltalt for seksuelt misbrug af rumænske drenge
Det var rumænske drenge i alderen 13-16 år, som en 64-årige mand fra Ishøj er anklaget for at ville misbruge seksuelt. Når sagen indledes torsdag formiddag i Københavns Byret, vil anklagemyndigheden kræve fængselsstraf. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Olufson Jonas
/ritzau/Olufson Jonas
Københavns Byret indleder torsdag en sag mod en 64-årig mand, som anklages for misbrug af mindreårige drenge.
Det var blandt andet fra sin bopæl i Ishøj, at en 64-årig mand i efteråret 2015 angiveligt skulle have mødtes med en 14-årig dreng, som han betalte for at have sex med.
Og den 14-årige dreng er ikke den eneste, som manden ifølge anklagemyndigheden har været i kontakt med via Skype eller et chatforum.
Torsdag formiddag indleder Københavns Byret sagen mod den 64-årige, der er tiltalt for otte gange - fra november 2015 til april 2016 - at ville i kontakt med rumænske drenge i alderen 13-16 år, som han kunne have sex med og være voldelig imod.
I de fleste tilfælde er det dog mislykkedes manden, idet han ikke mødtes med drengene. I et enkelt tilfælde fordi de ikke kunne blive enige om betaling.
Dog er det angiveligt lykkedes den 64-årige at mødes flere gange med den 14-årige dreng, som han så gennem et halvt år.
Foruden at have sex i mandens lejlighed skulle de ifølge anklageskriftet have haft sex i mandens bil.
I december 2015 fik den 64-årige mand via Skype kontakt til en anden mand, som angiveligt kunne sætte ham i forbindelse med rumænske drenge under 12 år.
De to mænd aftalte at mødes ved Sydhavn Station i København, hvorfra de sammen skulle gå videre til et ukendt sted. Herfra kunne den 64-årige mod betaling have sex med mindreårige drenge.
I Skype-korrespondancen med den ukendte mand skulle den 64-årige have skrevet, at han ville slå drengen, som han skulle være sammen med, på krop og lem.
Kontakten mellem den tiltalte og den ukendte mand stod på i næsten fire måneder frem til april 2016.
Ifølge den ukendte mand blev planerne dog aldrig til noget, da der blot var tale om fri fantasi.
Den 64-årige er desuden tiltalt for at være i besiddelse af pornografiske fotos af børn under 18 år.
I byretten vil anklagemyndigheden foruden fængselsstraf kræve forbud mod, at manden har at gøre med børn og unge under 18 år.
Der er afsat fire retsdage til sagen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde