65-årig død efter brand i eget hjem

En 65-årig mand er nu død af de skader, han fik, da der mandag udbrød brand i køkkenet på hans hus i Jerslev nær Brønderslev.

Forbipasserende slog alarm, da de bemærkede flammerne, og da brandfolkene trængte ind i det brændende hus, fandt de beboeren derinde.

Med brandsår på hænderne og medtaget af røgforgiftning blev han overflyttet med helikopter til Rigshospitalet i København.

Men ifølge Nordjyllands Politi så stod mandens liv altså ikke til at redde, og han blev erklæret død natten til tirsdag.

/ritzau/

En nordjysk mand overlevede ikke den brand, der mandag ramte hans hjem.

Offentliggjort Sidst opdateret