65-årig mand bagbundet ved hjemmerøveri
Et ældre ægtepar er torsdag aften blevet udsat for et groft hjemmerøveri i deres villa på Vejlesøvej i Holte.
Fire maskerede gerningsmænd trængte ind i huset, mens den 65-årige mand og hans to år yngre hustru havde besøg af deres lille barnebarn. Det oplyser Nordsjællands Politi.
- Manden bliver bagbundet og lagt på gulvet i stuen, mens hans hustru og barnebarnet bliver sendt op på husets første sal. Og så går gerningsmændene ellers i gang med at rode villaen igennem, siger vagtchef Bruno Witting-Hansen fra Nordsjællands Politi.
De fire hjemmerøvere stjal blandt andet en række smykker og flere dankort. Herefter tvang de den 65-årige mand til at udlevere pinkoden til et af kreditkortene. Men det var ikke slut endnu.
- Herefter låser gerningsmændene dem alle nede i kælderen, inden de stjæler ægteparrets sorte Audi A6 og kører fra stedet, siger Bruno Witting-Hansen.
Hverken ægteparret eller det lille barnebarn er kommet til skade ved hjemmerøveriet.
- Men de er selvfølgelig meget rystede og påvirkede af situationen, fortæller vagtchefen.
Det var den 65-årige mand, der ringede efter hjælp. Men hvordan han har fået vristet sig fri, ved politiet endnu ikke.
- Vi er stadig derude med kriminalteknisk afdeling og undersøger gerningsstedet, siger Bruno Witting-Hansen.
/ritzau/
Fire maskerede personer låste en ældre mand og hans hustru inde i kælderen sammen med parrets barnebarn.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned