65-årig mand er død efter påkørsel på Helsingørmotorvejen
Politiet formoder, at en mand, der er død efter påkørsel på Helsingørmotorvejen, var til fods på motorvejen.
En 65-årig mand er onsdag aften afgået ved døden, efter at han blev påkørt på Helsingørmotorvejen nord for København.
Det fortæller Jakob Tofte, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.
Mandens pårørende er underrettet.
- Vi får en anmeldelse klokken 21.25 om færdselsuheld på Helsingørmotorvejen omkring afkørsel 14, fortæller vagtchefen.
Politiet er i gang med at blive klogere på omstændighederne for ulykken. Teknikere og bilinspektør har været på stedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
- Umiddelbart har han ikke noget køretøj med sig, så vi formoder, at han har været til fods på motorvejen, fortæller Jakob Tofte.
Han fortæller, at der tre minutter inden anmeldelsen om ulykken kom en anden anmeldelse om en person på motorvejen samme sted.
- Det er klart en formodning, at der kan være tale om samme person - uden at vi kan være helt sikre, siger vagtchefen.
Politiet har ikke nogen idé om, hvorfor manden formodentlig har befundet sig på motorvejen til fods.
Nordsjællands Politi har kontakt til føreren af den bil, der opkørte den 65-årige mand.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker