65 kørte for stærkt på Lolland
Politiet tog en bryllupsgæst med og satte ham på toget i Nykøbing F. efter slagsmål.
Bilist kørte med 107 kilometer i timen gennem Dannemare.
Politiet havde tirsdag mellem klokken 7.57 og 9.10 en trafikkontrol på Maglehøjvej i Nakskov. Her er den højest tilladte hastighed 60 km/t. 84 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 15, der ikke holdt sig under det tilladte. Af dem var der fire, der kørte så stærkt at det kan give et klip i kørekortet. En enkelt blev målt til 102 km/t, hvilket normalt udløser en betinget frakendelse.
Lidt senere mellem klokken 9.39 og 10.41 holdt målevognen Bygaden i Dannemare, som er en skolevej. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. 41 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af ni, der ikke holdt sig under det tilladte. Af dem var der to, der kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet. En enkelt blev målt til 107 km/t, hvilket med stor sandsynlighed udløser en betinget frakendelse.
Igen mellem klokken 7.42 og 11.02 var målevognen på spil på Skørringevej i Maribo. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t. 167 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 30, der ikke holdt sig under det tilladte. Af dem var der fire, der kørte så stærkt, at det kan give et klip i kørekortet, og to står med stor sandsynlighed til en betinget frakendelse. Højeste hastighed blev målt til 90 km/t.
Igen mellem klokken 11.48 og 12.53 var målevognen på Højrebyvej i Stokkemarke. Her er den højest tilladte hastighed 80 km/t. 152 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 10, der ikke holdt sig under det tilladte. Højeste hastighed blev målt til 105 km/t.
Mellem klokken 11.30 og 12.16 var en målevogn placeret på Højbygårdvej i Holeby. Her er den højest tilladte hastighed 60 km/t. 44 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af en enkelt, der ikke holdt sig under det tilladte. Han blev målt til 73 km/t.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde