65 taget i fartkontroller på Lolland

Onsdagen bød på tre fartkontroller fra færdselspolitiet på de lollandske landeveje.

Fra morgenstunden var fotovognen på Rødbyvej i Hillested, hvor man mellem klokken 08.30 og 09.44 noterede to bilister for at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 60 km/t. Den hurtigste blev målt til at køre 72 km/t.

Fra klokken 10.05-13.18 var vognen et smut på Skørringevej, hvor 51 blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. 15 af disse står til et klip i kørekortet, mens fire kan se frem til en betinget frakendelse. Højest målte hastighed var 98 km/t - eller sådan cirka dobbelt så hurtigt som tilladt..

Sidst på eftermiddagen var politiet så ude med laserudstyret på Højrebyvej i Søllested, hvor 12 bilister blev standset, fordi de kørte for stærkt. Halvdelen af dem risikerer et klip i kørekortet.

Færdselspolitiet var på besøg med deres fartmålingsudstyr tre steder på de lollandske landeveje onsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret