66-årig kvinde dræbt af knivstik - familiemedlem sigtet
Onsdag morgen besluttes det, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
En 66-årig kvinde er tirsdag blevet dræbt af knivstik i sit hjem i Kalkærparken i Aarhus-bydelen Højbjerg.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Et 37-årigt mandligt familiemedlem, der befandt sig i huset, er blevet anholdt og sigtet for manddrab.
Politiet fik en anmeldelse om sagen tirsdag aften klokken 19.55 og var på gerningsstedet kort efter.
Her blev det konstateret, at kvinden var afgået ved døden.
Politiet er fortsat til stede på adressen, hvor gerningsstedet undersøges nærmere.
Der er i den forbindelse spærret et større område af omkring Kalkærparken.
Det vil formentlig vare i nogle timer endnu, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Østjyllands Politi.
- Vi har kriminaltekniker på stedet og har gang i en efterforskning, hvor vi sikrer de tekniske spor på gerningsstedet.
- Det tager nogle timer at gennemføre. Men jeg kan ikke sige præcis hvor lang tid, siger han.
Det besluttes onsdag morgen, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør.
Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om sagen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker