66-årig slipper for fængsel efter uagtsomt drab på jagtkammerat
I januar skød og dræbte en 66-årig mand uagtsomt sin jagtkammerat. Han er idømt 30 dages betinget fængsel.
En 66-årig jæger er torsdag blevet idømt 30 dages betinget fængsel, fordi han i januar skød og dræbte sin jagtkammerat. Det skriver TV Midtvest.
Manden var tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Men at der var tale om særligt skærpende omstændigheder, det gav dommeren fra Retten i Viborg ikke anklageren ret i.
- Det er vores opfattelse, at du har overtrådt jagt- og straffeloven, men ikke under særdeles skærpende omstændigheder, sagde dommeren ifølge TV Midtvest under domsafsigelsen.
Anklageren havde krævet, at manden fik mindst 60 dages ubetinget fængsel og argumenterede for, at jægeren skulle have været 100 procent sikker på, hvad han skød på, inden han afgav skud.
Det var ifølge dommeren noget af det, den dræbte jagtkammerat gjorde, der førte til, at han ved en fejl blev skudt. Og så udviste den 66-årige ikke tilstrækkelig opmærksomhed, lød det.
Den 57-årige jagtkammerat var - mod en aftale mellem de to - kravlet ned fra sit jagttårn. Kammeraten havde kort forinden skudt et dyr, var kravlet ned og stod ved siden af det.
Den 66-årige så bevægelser og troede, at han så et anskudt dyr. Det viste sig dog at være vennen.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker