67-årig hev pistol op af lommen: Truede 18-årig

Arkivfoto Foto: Claus Hansen

Efter en ordveksling mellem en ældre mand og nogle unge i Nysted fik en ældre mand nok og truede en 18-årig mand på livet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 67-årig mand fra Nysted blev søndag aften sigtet for trusler på livet.

Det skete, efter at den 67-årige ved 21-tiden havde mødt nogle unge mennesker fra byen på stationen i Jernbanegade i Nysted.
Her var en ordveksling mundet ud i, at den 67-årige havde truet en 18-årig mand fra Nysted med en revolver, fremgår det af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det viste sig efterfølgende, at der var tale om en signalpistol, men den blev alligevel beslaglagt, da politiet opsøgte den 67-årige kort før midnat for at afhøre ham.