67-årig kvinde dræbt i trafikulykke ved Tappernøje
En ældre kvinde blev påkørt bagfra, da hun af ukendte årsager holdt stille på Sydmotorvejen fredag aften.
En 67-årig kvinde mistede fredag aften livet i en trafikulykke på Sydmotorvejen ved Tappernøje.
Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi kort før midnat.
- Vi fik en anmeldelse om, at der holdt en bil med katastrofeblinket tændt, siger Jan Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Og inden vi nåede at reagere, fik vi en ny anmeldelse om, at der var sket et færdselsuheld. Det viste sig, at der var en bil, der var kørt op bag i den bil, der holdt stille, tilføjer vagtchefen.
Jan Nielsen oplyser, at det var føreren af bilen, der holdt stille på motorvejen, der omkom i ulykken.
- Hun afgik ved døden på stedet, siger vagtchefen.
Det er fortsat uvist, hvorfor kvinden pludselig holdt stille på motorvejen.
- Vi har ingen teori om, hvad der kan være sket, og hvorfor hun holdt stille. Det er jo ikke normalt, siger Jan Nielsen.
- Vi har haft en bilinspektør på stedet, og så må vi afvente hans rapport. Derudover skal kvinden til ligsyn for at finde ud af, om hun eventuelt har fået et ildebefindende, tilføjer han.
Føreren af den anden involverede bil er ikke kommet alvorligt til skade.
Uheldet skete cirka kvart over otte fredag aften og betød, at politiet var nødt til at spærre en strækning ved Tappernøje i nordgående retning.
Efter mere end tre timer kunne politiet igen åbne for strækningen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde