67 taget i fartkontroller

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politiet var ude med fotovognen flere steder på Sydhavsøerne i løbet af weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret

En bilist kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet efter, at vedkommende lørdag bragede forbi en af politiets fotovogne i Niels Nielsensgade i Nakskov med 85 kilometer i timen, selvom fartgrænsen på stedet er 50 kilometer i timen.

Det var den højeste overskridelse af fartgrænserne, som politiet oplevede, da man i løbet af weekenden havde fartkontroller flere steder på Lolland.

Den førnævnte kontrol var en bestilt fartkontrol og fandt sted lørdag fra klokken 13.35 til 20.10. 11 andre blev også taget i at køre for stærkt i det pågældende tidsrum.

Der var også fartkontrol i Nakskov fredag. Det foregik på Skolevej fra klokken 05.25 til 11.45. Her blev tre taget i at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 50 kilometer i timen. Højest målte hastighed var her 68 kilometer i timen.

Fredag var der også fartkontrol i Sakskøbing - en bestilt en af slagsen. Det foregik på Nykøbingvej fra klokken 14.50 til 20.00. Her blev 14 taget i at køre hurtigere end de højest tilladte 50 kilometer i timen på stedet. En enkelt bilist kan udover fartbøden se frem til et klip i kørekortet. Den pågældende blev målt til at køre 69 kilometer i timen.

Weekendens sidste fartkontrol fandt sted på Østre Landevej i Maribo, hvor fartgrænsen også er 50 kilometer i timen. Her var fotovognen på plads søndag fra klokken 13.00 til 20.05, og her blev 38 taget i at køre for stærkt. Tre af de 38 står til klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 72 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.