68-årig kvinde er død - påkørt af formodet flugtbilist
En ulykke, hvor en 68-årig kvinde blev påkørt, fandt sted ved et busstoppested i Store Magleby. Politiets kriminalteknikere lyser med lommelygter i mørket. Foto: Steven Knap/Ritzau ScanpixSteven Knap/Ritzau Scanpix
Det formodes, at en bilist flygtede fra stedet, efter at en 68-årig kvinde blev påkørt og døde i Dragør.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En 68-årig kvinde er afgået ved døden, efter at hun blev påkørt på Englandsvej ved Store Magleby i Dragør.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Mads Østermark natten til onsdag.
- Det var to fodgængere, der blev ramt, hvor den ene afgik ved døden. De stod formentlig og ventede på bussen, lyder det.
Den anden fodgænger - kvindens mand - er ikke tilskadekommen, lyder det.
- Vi er ved at afdække, hvad der er sket, for der skete en flugt fra ulykkesstedet. Vi formoder, at de blev påkørt af en bil, siger vagtchefen.
Annonce
Politiet modtog anmeldelsen omkring klokken 22.45. Redningspersonale ydede førstehjælp på stedet, hvorefter kvinden blev bragt på hospitalet. Her blev hun erklæret død.
Ulykken skete ved et busstoppested, hvor der er afspærret, og politiets kriminalteknikere går rundt og lyser med lommelygter på nogle cykler, oplyser Ritzaus udsendte på stedet.
En flugtbilist menes at være flygtet fra Englandsvej i Dragør, hvor en 68-årig kvinde blev påkørt og efterfølgende afgik ved døden, oplyser Københavns Politi. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
En bilinspektør er på stedet for at undersøge, hvad der er sket. Politiet "efterforsker bredt", siger Mads Østermark natten til onsdag.
- Vi undersøger med alt, hvad vi har. Vi indsamler viden med både hunde, vi prøver at få fat i videoovervågning, og vi undersøger bredt på stedet. Vi er stadig til stede derude, lyder det.
Onsdag morgen oplyser Nicklas Poulsen, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi, at politiet fortsat efterforsker, og at man er på vej ud i området for at indsamle videoovervågning.
- Hvis nogen har noget, må de meget gerne henvende sig på 1-1-4.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker