68-årig mand er død efter styrt på klipper på Bornholm
En mand blev fundet livløs ved Nørresand i Gudhjem. Førstehjælp kunne ikke redde hans liv.
En 68-årig mand er fredag morgen død efter et styrt i klipperne ved Nørresand i Gudhjem på Bornholm.
Manden har skader, der tyder på, at han er faldet på klipperne, da han var ude at løbe, oplyser vagthavende hos Bornholms Politi Henning Siezing.
Politiet fik fredag klokken 8.22 en melding om, at en mand lå livløs i nærheden af vandet.
- Vi sender en patrulje ud, som giver førstehjælp, indtil en ambulance når frem. Men da den kommer, bliver manden erklæret død, siger vagthavende Henning Siezing, Bornholms Politi.
Den 68-årige mand var på besøg på Bornholm.
Han var iført løbetøj, og hans pårørende har oplyst, at han var taget ud at løbe, og at de ikke havde set ham i tre timer.
Det står ikke klart, om det er et ildebefindende, der har fået manden til at falde ned på klipperne.
Et ligsyn skal nu klarlægge dødsårsagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned