69-årig får 12 år for drabet på kvinde fra Falster
Foto: Per Rasmussen. Polfoto
Per Rasmussen. Polfoto
Jannie Reenberg fra Vålse blev stukket ihjel på kontoret ved Sneslev Kirke nær Ringsted. Drabsmand var hendes ekspartner.
En nu 69-årig mand er onsdag dømt i en sag om drab på en kvindelig graver og kirketjener ved Sneslev Kirke nær Ringsted. Hun var hans ekspartner.
Østre Landsret har stadfæstet byrettens dom på fængsel i 12 år til Leo Reenberg.
Han havde anket den oprindelige dom, der blev afsagt i oktober sidste år af Retten i Roskilde.
Men resultatet i landsretten er blevet det samme.
Jannie Dam Reenberg blev fundet dræbt på kontoret ved Sneslev Kirke 30. december 2015. Hun var 40 år.
Hun var blevet dræbt af knivstik i halsen, viste det sig.
Hurtigt koncentrerede politiets efterforskere sig om Leo Reenberg, som hun et par uger forinden havde afbrudt forholdet til.
Gennem hele forløbet har den nu 69-årige mand nægtet sig skyldig i drab.
Men beviserne i form af blandt andet teleoplysninger om, hvor den tiltaltes og offerets mobiltelefoner befandt sig, har overbevist retten om det modsatte.
Desuden blev spor af hans dna-profil fundet på et håndtag i kirkekontoret.
Endelig fortalte vidner om en blå Peugeot, der var blevet set nær gerningsstedet på det relevante tidspunkt. Netop en sådan bil var Leo Reenberg kørende i.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet