69-årig får fire et halvt år i våbensag
Manden blev dømt for at have deltaget i 10 våbenhandler, hvor sammenlagt 30 skydevåben har skiftet hænder.
Den 69-årige mand kommer fra Asnæs i Odsherred, hvor han blandt andet har arbejdet som livredder i byens svømmehal.
I slutningen af marts blev den 28-årige Rami Mawad fra Glostrup dømt i samme sagskompleks. Retten idømte ham to og et halvt års fængsel.
Også den 54-årige Bjarne Christensen fra Vig er dømt i sagskomplekset. I januar fik han fire års fængsel for de 41 våben og 800 kilo ammunition, som politiet fandt hos ham.
Det var i september sidste år, at politiet slog til mod seks mænd forskellige steder i landet. Fem af dem blev efterfølgende fængslet, mens en 74-årig mand fra Asnæs blev løsladt.
Ud over den 28-årige, den 54-årige og den 69-årige var en 41-årige mand fra Roskilde og en 64-årig mand fra Grenaa blandt de fængslede dengang.
Det er politiets særlige bandeenhed på Sjælland, Task Force Øst, som har stået i spidsen for efterforskningen af sagen.
Under politiaktionen i september foretog politiet ransagning på ikke færre end 22 adresser, og 104 våben blev beslaglagt.
/ritzau/
Retten i Holbæk har torsdag idømt den 69-årige Max Reimer Hansen fire et halvt års fængsel i en større våbensag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned