Der lå en forbrydelse bag en 69-årig mands død i Grenaa i weekenden, oplyser Østjyllands Politi torsdag.
Søndag morgen fandt en medarbejder fra hjemmeplejen den 69-årige liggende død på bopælen på Nørrevang 16 i Grenaa. Det viste sig, at manden var blevet kvalt, men først torsdag valgte politiet at offentliggøre drabet.
Politiets teknikere har i løbet af ugen foretaget forskellige undersøgelser på den 69-åriges bopæl, men politiet står tilsyneladende på bar bund i sagen.
I hvert fald søger politiet nu eventuelle vidner, der har set personer komme til adressen fra lørdag klokken 12.00 til søndag klokken 9.00.
Østjyllands Politi ønskede torsdag eftermiddag ikke at oplyse nærmere om drabet, men siger dog i en pressemeddelelse, at man ikke kender motivet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned