Der blev uddelt en lang række bøder for forskellige trafikforseelser, da færdselspolitiet i går, torsdag, holdt trafikkontroller flere steder rundt om på Lolland.
Første kontrol var med fotovognen, der var en tur på Guldborgvej i Guldborg fra klokken 07.48-12.09. Her er den højest tilladte hastighed 50 km/t., men det var der 56 bilister, der ikke kunne overholde.
Ni af dem havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet, mens yderligere tre kørte så meget for stærkt, at de står til en endnu hårdere sanktion og risikerer en betinget frakendelse af kørekortet. Højest målte hastighed var 86 km/t.
Lidt senere, fra klokken 10.12-13.15 var en anden af politiets fotovogne på plads på Skørringevej ved Øster Skørringe. Også her er den maksimalt tilladte hastighed 50 km/t. Det var der 12, som ikke overholdt. Højest målte hastighed var her 78 km/t.
I og omkring Nakskov blev der i løbet af dagen gennemført to større kontroller, hvor trafikanter blev vinket ind til siden. Ved den første kontrol, der fandt sted fra klokken 09.30-11.00 blev ialt 20 bilister stoppet. Af dem blev fem sigtet for at køre uden sikkerhedssele, fire for at tale i håndholdt mobiltelefon, en for ikke at have givet et barn sikkerhedssele på, og en for at køre for stærkt.
Lidt senere, fra klokken 13.45-14.45, blev 25 køretøjer stoppet. Denne gang blev ni sigtet for at køre uden sele, en for at tale i håndholdt mobiltelefon, en for at køre uden styrthjelm, to for at køre på kanllert uden at have forsikret dem og en for at køre i en bil uden nummerplader.
Dagen bød også på en spirituskontrol i Eskilstrup på Falster fra klokken 17.30-18.30. Her blev tre køretøjer stoppet, og i det ene tilfælde blev føreren sigtet for spirituskørsel.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker