Politiet har nu anholdt den såkaldte "Sommersby-røver" i København, som i alt nåede at røve tre 7-Eleven-butikker, før hans kioskrøver-karriere sluttede brat.
Den unge mand har gjort det til sit kendemærke at true ekspedienterne med en glasflaske af mærket Sommersby.
I starten af ugen slog han til mod to forskellige 7-Eleven-butikker på Falkoner Allé på Frederiksberg, og natten til lørdag prøvede han så igen.
- Så gør han det samme. Han truer med en flaske og får udleveret nogle kontanter og nogle cigaretter og løber væk til fods. Vi patruljerer i området og finder én, som svarer til signalementet, fortæller den centrale vagtleder Søren Wiborg fra Københavns Politi.
Der er tale om en 17-årig mand, som kommer fra Frederiksberg.
- Hundene finder en flaske, og han var i besiddelse af cigaretterne og pengene, så vi er ikke i tvivl om, at vi har fundet den rigtige mand, vurderer Søren Wiborg.
Politiet vil ikke afvise, at den unge mand har endnu flere røverier på samvittigheden. Han bliver lørdag fremstillet i dommervagten.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde