Det pure opspind. Fantasier.
Med de ord afviser en 70-årig mand anklagerne om, at han har begået grove sexovergreb mod flere små børn lige siden 1968.
Den usædvanlige retssag begyndte mandag i Retten i Næstved, som skal afgøre, om manden har forgrebet sig på sit eget barnebarn, en steddatter og syv andre børn.
- Pigerne har gode fantasier, sagde manden ifølge eb.dk.
Den 70-årige, der er chauffør, nægter sig skyldig - men har dog erkendt at have haft hænderne nede i bukserne på sin steddatter.
Anklageskriftet beskriver 10 forskellige forbrydelser mod ni piger.
Den første drejer sig om, at manden i løbet af en periode på 11 år mindst 50 gange skal have udsat sin steddatter for anden kønslig omgang end samleje.
Og det sidste forhold i anklageskriftet drejer sig om blufærdighedskrænkelse mod et barnebarn.
Selv om nogle af de påståede forbrydelser er sket for mange år siden, mener anklageren, at der ikke er indtrådt forældelse.
Dommen ventes sidst på ugen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde