En 70-årig mand er i livsfare efter et groft overfald onsdag, hvor han blev slået ned, da han var ude at købe ind i SuperBrugsen i Allinge på Bornholm.
Politiet har anholdt en 23-mand fra Sandvig for overfaldet. Han fremstilles torsdag i grundlovsforhør, hvor han vil blive sigtet efter den grove voldsparagraf i straffeloven, oplyser anklager Martin Gravesen, Bornholms Politi.
Den 70-årige fik ved overfaldet en hjerneblødning, som han er blevet opereret for. Han er fortsat uden bevidsthed, og hans tilstand er kritisk.
Voldsepisoden fandt sted i og uden for forretningen, hvor der opstod en uoverensstemmelse ved kasseapparatet. Den 23-årige havde forladt kassen uden at tage sine varer med sig, og da han huskede på dem, havde den ældre mand flyttet dem.
Ifølge TV2 Bornholm nægter den 23-årige sig skyldig. Han siger, at han var fuld og ikke husker episoden.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet