70-årig kvinde stukket i ryggen ved center i Slagelse
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik mandag eftermiddag melding om et knivstikkeri ved Vestsjællandscenteret i Slagelse. Det viste sig at være en 70-årig kvinde, som var blevet stukket ned. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge politiet stak en 71-årig mand mandag - tilsyneladende umotiveret - en 70-årig kvinde med en kniv.
En 70-årig kvinde fra Slagelse blev tilsyneladende umotiveret stukket i ryggen med en kniv ved Vestsjællandscenteret i Slagelse mandag eftermiddag.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag morgen i politiets døgnrapport.
Politiet fik meldingen om knivstikkeriet mandag klokken 16.44, oplyste politiets vagtchef Stefan Jensen mandag aften til Ritzau. Kvinden var blevet stukket flere gange. Hun blev bragt til Slagelse Sygehus og meldes uden for livsfare.
- Kvinden blev tilsyneladende umotiveret stukket i ryggen med en kniv, og en politipatrulje så kort efter en mand, der passede på signalementet af gerningsmanden i nærheden, skriver politiet i døgnrapporten.
Det var en 71-årig mand, som blev anholdt. Han blev tirsdag i et grundlovsforhør varetægtsfængslet til den 27. april.
Ifølge sn.dk er han sigtet for drabsforsøg eller subsidiært for grov vold. I retten erkendte han, at han har stukket kvinden to gange i ryggen, men han nægtede sig skyldig i drabsforsøg.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde