70-årig mand udsat for vold i Ringe - nu er han død
Politiet efterlyser hjælp fra borgere, som måtte have set eller hørt noget til voldshandling i Ringe.
En 70-årig mand lå forslået i sit hjem i Ringe i en eller to dage, før han onsdag blev fundet og bragt på sygehuset, mener Fyns Politi. Natten til torsdag afgik han ved døden.
Det fortæller Fyns Politi fredag i en pressemeddelelse, hvor politiet samtidig efterlyser hjælp fra offentligheden til opklaringen.
- Der er tale om stump vold, som vi er overbeviste om, at andre må have påført manden. Derfor har vi brug for borgernes hjælp til at finde ud af, hvad der er sket, siger politikommissær Jack Liedecke i pressemeddelelsen.
- Vi ved ikke, hvor længe den nu afdøde lå tilskadekommen i sit hjem, før han blev fundet onsdag ved middagstid, men vi tror, der kan være gået mellem et og to døgn, fra han blev udsat for volden, til han blev fundet, lyder det fra politikommissæren.
Manden boede i Vesterparken i Ringe, og politiet vil gerne høre fra borgere, som måtte have set eller hørt noget i tidsrummet fra mandag den 1. august og frem til onsdag middag.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub