70 taget i fartkontroller
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Politiets fotovogne var ude tre steder på Lolland og Falster torsdag. Ved den ene kontrol blev der uddelt 14 klip og en betinget frakendelse.
Der blev taget masser af billeder, da politiets fotovogne i går torsdag var rundt på nogle af de lokale veje for at kontrollere, om bilisterne overholdt hastighedsgrænserne.
Og "udbyttet" må siges at være temmelig varieret. Bedst så det ud på Lundegårdsvej ved Rødby, hvor fotovognen holdt fra klokken 10.50 til 12.55. I det tidsrum passerede 25 biler, men alle holdt sig pænt under de 80 km/t., som er højest tilladte hastighed på strækningen.
Knapt så godt gik det på Stubbekøbingvej ved Blæsbjerg mellem Nørre Alslev og Stubbekøbing. Her er fartgrænsen 60 km/t., men det var der 52, der ikke overholdt, mens fotovognen holdt på stedet fra klokken 15.20 til 20.15.
Af de 52 havde 14 så meget fart på, at de udover en fartbøde kan se frem til et klip i kørekortet. Dagens hurtigste blev målt til at køre 100 km/t. Det koster udover en bøde også en betinget frakendelse af kørekortet.
Den tredje og sidste kontrol fandt sted på Maribovej i Nakskov, hvor fartgrænsen er 50 km/t. Her holdt fotovognen fra klokken 13.20 til 17.20, og i løbet af det tidsrum blev der taget billeder af 18 fartsyndere.
Højest målte hastighed var her 73 km/t., hvilket koster et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker