71-årig er død efter han kørte i havnen i Korsør
Ulykken skete søndag morgen. Manden blev fløjet til Rigshospitalet, men hans liv stod ikke til at redde.
En 71-årig mand, der søndag morgen kørte i havnen i Korsør, er mandag aften afgået ved døden på Rigshospitalet.
- Vi fik meddelelsen om dødsfaldet ved 20-tiden, fortæller vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Søndag morgen ved 08.30-tiden fik politiet flere anmeldelser fra borgere, der havde set en bil køre i havnen ved Caspar Brands Plads.
- Vi får at vide, at to personer er i vandet. Redningsberedskab samler begge personer op. Der er tale om ældre borgere, en mand og en kvinde, sagde vagtchef Anders Mikkelsen søndag formiddag.
Manden blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet, hvor han altså afgik ved døden mandag aften.
Kvinden, der var afkølet og forkommen, blev kørt til Slagelse Sygehus.
- Men jeg har ikke hørt noget nærmere om hendes tilstand, siger vagtchef Søren Østervig mandag aften.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde