71-årig våbensamler skal i fængsel for ulovlige våben
Retten i Sønderborg idømte tirsdag en 71-årig mand fra Aabenraa-området to og et halvt års fængsel for besiddelse af en stor mængde ulovlige våben og salg af 10 ulovlige våben.
Manden er passioneret våbensamler og har en stor samling af lovlige våben.
Men ud over de lovlige våben lå han også inde med tre rifler, 11 pistoler, to revolvere og mindst 2633 stykker ulovligt ammunition.
Ole Dyring Lund erkendte besiddelsen af de ulovlige våben, ligesom han erkendte, at han havde videresolgt 10 ulovlige våben til andre.
Anklagemyndigheden ville have, at han skulle sendes direkte til afsoning. Men retten bestemte, at han skulle løslades, indtil afsoningen kan finde sted - en kendelse, som anklagemyndigheden på stedet kærede til landsretten.
Den 71-årige mand er den tredje, der bliver dømt i en omfattende sag om ulovlige våben, som Syd- og Sønderjyllands Politi har optrævlet.
I alt har otte mænd siddet varetægtsfængslet, og to mænd har tidligere fået hver to års fængsel for deres del af sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned