72-årig drukner under fisketur ved Langeland
En redningshelikopter fandt tirsdag eftermiddag en livløs mand i vandet øst for Langeland. Han blev fløjet til sygehuset, men hans liv stod ikke til at redde. Foto: /ritzau/Meyer Kenneth
/ritzau/Meyer Kenneth
En ældre mand blev reddet op fra vandet ved Spodsbjerg, men var død ved ankomsten til sygehuset.
En 72-årig mand mistede tirsdag livet, da han var taget ud for at fiske i Langelandsbæltet øst for Spodsbjerg.
- Vi får en melding om, at en mand er forsvundet fra sin jolle syd for Spodsbjerg, fortæller vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter.
Alarmen kom klokken 15.08, og flere både og en redningshelikopter blev sendt til området.
- Klokken 15.41 melder redningshelikopteren, at man kan se en mand ligge livløs i vandet, siger vagtholdslederen.
En båd får samlet manden op og sejlet ham i land. Her bliver han tilset af en læge fra redningshelikopteren, hvorefter han i hast bliver fløjet til Odense Universitetshospital.
- Men han er død ved ankomsten til sygehuset, fortæller vagtchef Asbjørn Larsen fra Fyns Politi.
Den 72-årige kommer fra Solrød syd for København. Hans pårørende er underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker