72-årig fisker er druknet efter sejltur ved Djursland
To helikoptere fandt tirsdag aften en 72-årig fisker i Knebel Vig, der var druknet efter en sejltur i en jolle. Arkivfoto. Foto: Colourbox
Colourbox
En 72-årig mand er fundet druknet, efter at Østjyllands Politi tirsdag aften iværksætte en eftersøgning.
En 72-årig fisker, der tirsdag aften blev eftersøgt af Østjyllands Politi, er fundet druknet efter en sejltur i en jolle.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse. Manden blev fundet i området omkring Knebel Vig på det sydlige Djursland.
Fiskeren blev klokken 17.30 tirsdag meldt savnet af en ven, der ikke havde hørt fra ham. Det er dog uvist, hvornår manden sejlede ud.
- Det er mellem 11.30 og til vi får anmeldelsen 17.30, sagde vagtchefen ved Østjyllands Politi, inden politiet havde fundet den omkomne mand.
Mens helikopterne ledte efter den forsvundne, ringede et vidne til politiet.
- Han havde set en jolle, der var drevet i land og havde fortøjet den, lød det tidligere fra vagtchefen.
Jollen viste sig at tilhøre den 72-årige. Også fiskerens bil er fundet.
Politiet betragter ikke dødsfaldet som mistænkeligt, og mandens pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned