72 taget i fartkontroller
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Fem af de 72, der blev taget i at køre for stærkt på vejene på Lolland, kan også se frem til et klip i kørekortet.
Politiets fotovogne var traditionen tro også ude på de lokale veje tirsdag for at holde øje med, om bilisterne huskede at overholde fartgrænserne.
Det var der 72, der ikke gjorde. Langt de fleste blev blitzet i Maribo-området, hvor fotovognen havde to stop.
Første kontrol var på Sydmotorvejen ved Maribo, hvor fartgrænsen er 110 kilometer i timen. Det var der 22, der ikke overholdt, mens fotovognen holdt på stedet fra klokken 11.34 til 14.04. Højest målte hastighed var 140 kilometer i timen.
Lidt senere, fra klokken 15.54 til 21.24, var fotovognen så på Rødbyvej ved Maribo, hvor fartgrænsen er 60 kilometer i timen. Det var der 47, der ikke overholdt, og fire af dem havde så meget fart på, at de udover en fartbøde også står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed her var 86 kilometer i timen.
Derudover var en fotovogn tidligt på færde på Højrebyvej ved Søllested, hvor den kontrollerede farten hos bilisterne mellem klokken 08.15 og 10.15. Her blev tre blitzet for at køre mere end de maksimalt tilladte 80 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 111 kilometer i timen, og det koster et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker