73-årig kvinde med rollator gik amok på mand
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Det endte alt andet end fredeligt, da en 73-årig kvinde bevægede sig ind i en fremmed indkørsel ved en ejendom på Bøtø.
En episode eskalerede ganske hurtigt søndag eftermiddag, da en 73-årig kvinde fra Sakskøbing kom gående på Bøtø med sin rollator.
Hun besluttede sig for at gå ind i en indkørsel ved en ejendom på vejen. Ejeren af ejendommen, en 63-årig mand, havde dog intet ønske om at byde den ældre kvinde velkommen og bad hende om at forlade indkørslen.
Det gjorde kvinden så vred, at hun stødte sin rollator ind i en bil, der holdt parkeret i indkørslen, hvilket resulterede i en bule i bilen. Men hun var ikke færdig med at lave ballade på stedet.
Læs også: Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet
Efterfølgende slog hun ud efter den 63-årige mand med sin taske, hvori der lå en næsten fyldt flaske vin. Hun formåede at ramme manden i nakken med tasken med den hårde vinflaske.
Politiet blev kaldt til stedet. Det hele endte med, at kvinden blev sigtet for både kvalificeret vold og hærværk, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned