En dengang 73-årig mand fra Horslunde er ved retten i Nykøbing dømt for at snyde en taxachauffør fra Taxa Lolland.
Den ældre mand ville i september 2009 køres med taxa fra sit hjem i Horslunde til Stockholm. Han hyrede en vogn, og kursen blev sat. Men vel fremme viste det sig, at der ikke som lovet var dækning på hans Visa-kort. Vognmanden stod dermed tilbage med en ubetalt taxabon på 15.396 kroner.
To et halvt år efter endte den lange tur i retten, og den ældre mand blev dømt for uberettiget vinding, idet han havde givet vognmanden det indtryk, at der var dækning på kortet.
På grund af den ældre mands gode personlige forhold fik han en dom uden straffastsættelse, såfremt han ikke foretager sig andet kriminelt inden for det næste år. Han skal dog betale sagens omkostninger og de 15.396 kroner.
Formand for Taxa Lolland, Bjarne Jensen, forklarer, at når den pågældende vognmand indlod sig på en sådan tur med denne kunde, skyldtes det, at han kendte ham, og at der aldrig tidligere havde været problemer med betalingen.
Inden for kort tid vil chiplæsere i taxaernes kortterminaler også gøre det vanskeligere at snyde chaufførerne, oplyser Bjarne Jensen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde