74-årig død efter trafikulykke i Nakskov
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Manden kom kørende i bil og stødte sammen med en anden bil i en rundkørsel.
En 74-årig mand fra Nakskov mistede livet efter en trafikulykke kort efter klokken 14.30 i går. Ulykken skete i rundkørslen i Perlestikkergade i Nakskov, fremgår det af politiets døgnrapport.
Manden kom kørende i bil mod øst, da han kørte venstre om helleanlægget og ind i rundkørslen, hvor han ramte en anden bil, ført af en 22-årig kvinde fra Nakskov.
Den 74-åriges bil nedlagde derefter et skilt, inden den endte i en hæk. Det viste sig efterfølgende, at manden havde fået et ildebefindende, og han blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset i Nykøbing.
Den 22-årige kvinde blev ligeledes kørt på sygehuset til tjek. Hun slap dog fra ulykken med nogle få knubs, oplyser politiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned