74-årig kvinde blev ramt af jægers vådeskud
Syd- og Sønderjyllands Politi fik tirsdag klokken 11.46 anmeldelse om, at en kvinde var belvet ramt af et vådeskud. Projektilet var gået gennem kvindens arm. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En jæger ramte formentlig en kvinde, da han afgav skud i grønt område i Ribe. Kvinden blev ramt i armen.
En 74-årig kvinde blev tirsdag kort før middagstid ramt af vådeskud i et grønt område i den sydlige del af Ribe.
Projektilet gik gennem kvindens arm og stammer formentlig fra en jæger, som afgav skud i forbindelse med regulering af vildt området.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der hurtigt fandt frem til jægeren efter skuddet.
Jægeren er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 252, der handler om på en hensynsløs måde at volde fare for andres liv eller førlighed, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Kvinden er fra lokalområdet. Hun har ikke været i livsfare og er blevet behandlet på sygehuset.
Politiet afviser at have flere oplysninger om sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker