74 TAGET I FARTKONTROLLER
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Politiets fotovogne var flere steder på Lolland tirsdag.
74 bilister kan se frem til en hilsen fra færdselspolitiet i form af en fartbøde, efter at politiets fotovogn tirsdag var en tur rundt på de lollandske veje.
Og fotovognen var tidligt på færde. Dagens første kontrol begyndte allerede klokken 06.31 på Skodsebøllevej i Dannemare, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. I de efterfølgende tre timer blev 23 bilister blitzet for at køre for stærkt, og ni af dem havde så meget fart på, at de udover fartbøden også kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 78 kilometer i timen.
Lidt senere, fra klokken 10.09 til 11.30, var fotovognen på plads på Gloslunde Strandvej, også i Dannemare-området. Der er fartgrænsen 40 kilometer i timen, og det var der fire bilister, som ikke overholdt. Tre af de fire står også til et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 66 kilometer i timen.
Omtrent samtidig, fra klokken 08.19 til 13.30, gennemførte en anden fotovogn en fartkontrol på Løjtoftevej i Nakskov. Her er højest tilladte hastighed 50 kilometer i timen. Det var der 47, som ikke overholdt og derfor kan se frem til en bøde. Otte af dem står også til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 76 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker