75-årig klemt ihjel under en græsslåmaskine
En arbejdsulykke ved Billund har søndag kostet en mand livet. Hans pårørende er underrettet.
En 75-årig mand har søndag formiddag mistet livet i en arbejdsulykke ved Erhvervspark Vandel ved Billund.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi til det regionale medie JydskeVestkysten.
Manden blev fundet under en stor græsslåmaskine på et græsareal i det lukkede område tæt ved Søndre Ringvej.- Han har foretaget noget reparation af græsslåmaskinen, som så er rullet ind over ham og har klemt ham ihjel, siger politiets vagtchef Jørn Bystrup til JydskeVestkysten.Det var en ansat i erhvervsparken, der klokken 10.29 slog alarm efter fundet af den 75-årige.
Som altid ved alvorlige arbejdsulykker er Arbejdstilsynet tilkaldt for at undersøge, hvordan ulykken kunne ske, og om alle regler i forbindelse med arbejdet er overholdt.
De pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker