75-årig kørte ind i træ

Foto: Claus Hansen

En ældre mand blev onsdag fløjet til Rigshospitalet, efter han kørte ind i et træ ved Stubbekøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

En ældre mand kørte onsdag formiddag ind i et træ på Alslevvej ved kvarteret Vestervang uden for Stubbekøbing.

- Han bor i nærheden og det er ikke langt fra hans hjem, at han er kørt af vejen og ind i træ, fortæller vagtchef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters politi Søren Østervig. Årsagen til at manden mistede herredømmet over bilen er ikke kendt.

Manden blev efter uheldet fløjet til Rigshospitalet med kvæstelser i hovedet.