75-årig kvinde omkommer i brand ved Broby
En 75-årig omkom mandag aften ved en brand i et rækkehus på Ellevænget i Vester Hæsinge nord for Faaborg, skriver dagens.dk.
En nabo så ved 19.30-tiden kraftig røgudvikling fra kvindens hus, der er en beskyttet bolig.
- Naboen forsøgte at komme ind i huset og redde kvinden, men ilden var så kraftig, at naboen måtte opgive, siger vagtchef hos Fyns Politi Jesper Pedersen til netavisen.
Ifølge Fyns Politis foreløbige undersøgelser af brandårsagen er den 75-årige kvinde tilsyneladende faldet i søvn i en stol i stuen med en tændt cigaret.
- Kvinden har forsøgt at komme ud, men er faldet undervejs. Og så kunne hun ikke komme op igen og blev derfor fanget i flammerne, siger vagtchefen.
Stuen i rækkehuset udbrændte stort set, inden brandvæsnet fik ilden slukket, og der er store røgskader i resten af boligen.
Politiets brandteknikere skal onsdag undersøge brandstedet nøjere.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker