75-årig mand er død i en soloulykke i det sydjyske
De pårørende til en mand, der er afgået ved døden i en færdselsulykke på Lunderskovvej, er underrettet.
En 75-årig mand er død efter et solouheld på Lunderskovvej (rute 469) i Sydjylland søndag morgen.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
Kort efter klokken 06.30 søndag morgen skrev politiet, at en ambulance og politi var kaldt til et færdselsuheld på Lunderskovvej.
Vejen blev spærret for trafik i begge retninger mellem Lunderskov og Esbjergmotorvejen. Afspærringen er kort før klokken 08.30 ophævet igen, skriver politiet.
Vagtchef Ole Aamann ved Syd- og Sønderjyllands Politi siger til TV 2, at manden kørte galt i sin personbil, som endte på taget.
De pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker