75-årig mand er druknet under dykning i Vesterhavet
En dykker blev torsdag fundet livløs i havet og blev efterfølgende erklæret død, oplyser Nordjyllands Politi.
En 75-årig mand er torsdag morgen druknet i forbindelse med dykning i Vesterhavet ud for Rødhus Klit, der ligger syd for Blokhus.
Det oplyser Nordjyllands Politi, der fik meldingen om drukneulykken torsdag morgen klokken 10.20 via et opkald til 112.
- Der blev sendt politi og redning til stedet. Redningshelikopteren fandt kort efter anmeldelsen en livløs person i vandet, som efterfølgende blev erklæret død, skriver politiet på Twitter.
Politiet oplyser, at ulykken skete i forbindelse med dykning.
Den afdøde mand er fra Birkelse ved Aabybro. Hans pårørende er underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker