I alt 75 personer var tidligt fredag aften blevet anholdt i forbindelse med klimademonstrationerne i København, oplyser politiet.
Anholdelserne, der først og fremmest skete i indre by, forløb roligt og uden dramatik.
Langt de fleste af anholdelserne skete efter politiloven - det vil sige præventivt. Men seks personer ventes lørdag at blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for hærværk eller forsøg på det.
Først på aftenen var 20 af de anholdte løsladt igen.
13 var danskere, mens 62 var udlændinge, der fordelte sig på følgende lande:
Storbritannien 11, Italien 11, Tyskland 10, Frankrig 6, Østrig 4 og Norge 3. Fra følgende lande blev én person anholdt: Belgien, Spanien, Finland, Irland, Island, Letland, Holland, Polen, Rumænien, Sverige og USA.
De sidste seks personer er ikke endeligt identificeret, og politiet kan derfor ikke oplyse, hvor de kommer fra.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde