75 TAGET I FARTKONTROLLER
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Politiets fotovogn var ude på de lokale veje både fredag, lørdag og søndag, og alle tre dage var der noget at komme efter.
75 bilister kan se frem til en hilsen fra færdselspolitiet i form af en fartbøde, efter at politiets fotovogn var ude på de lokale veje flere gange i løbet af den forgangne weekend.
Den første fartkontrol fandt sted på Guldborgvej ved Sundby L. fredag fra klokken 08.15 til klokken 13.45.
Her blev tre bilister målt til at overskride fartgrænsen på strækningen på 60 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 78 kilometer i timen.
Den næste kontrol begyndte lørdag aften klokken 18.52 og sluttede klokken 01.00 natten til søndag. Her var fotovognen på Gaabensevej i Nykøbing, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen.
Det var der 48, der ikke overholdt, og otte af dem havde så meget fart på, at de kan se frem til et klip i kørekortet, mens en enkelt står til en betinget frakendelse. Sidstnævnte blev målt til at køre 86 kilometer i timen.
Den sidste fartkontrol fandt sted søndag fra klokken 14.15 til klokken 20.00 på Bøtø Ringvej ved Marielyst. Her må man højest køre 60 kilometer i timen, men det var der 24, der ikke overholdt, og de står dermed hver især til en bøde.
Fire af dem havde så meget fart på, at de udover bøden også kan se frem til et klip i kørekortet.
Højest målte hastighed var 89 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet