76-årig kvinde er død i villabrand ved Silkeborg
Politiet mener, at en 76-årig kvinde døde som følge af kulilteforgiftning, da der opstod brand i hendes hjem nær Silkeborg fredag aften. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brandfolk fik en ældre kvinde ud af en røgfyldt villa fredag aften, men kvindens liv stod ikke til at redde.
En 76-årig kvinde er fredag aften afgået ved døden i forbindelse med en villabrand i Sejs-Svejbæk ved Silkeborg.
Det oplyser Carsten Henriksen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. Brandvæsenet blev klokken 19.53 alarmeret om branden i huset, hvor den 76-årige kvinde boede.
- Røgdykkere kommer ind i det røgfyldte hus, finder hende og bærer hende ud i ambulancen. Hun bliver kort efter erklæret død, siger Carsten Henriksen.
Politiet mener, at kvinden har fået kulilteforgiftning på grund af røgen.
De pårørende er underrettet.
Politiet skal nu finde ud af, hvad der er årsagen til branden. Det skal teknikere undersøge mandag.
Det mistænkes dog ikke, at der er foregået noget kriminelt. Umiddelbart tyder det på, at branden er opstået ved et komfur.
- Der har stået noget på et varmt komfur, og det er formentlig det, der har startet branden, siger Carsten Henriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker