76-årig mand blev standset af politiet: Så blev han tosset
Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
En rutinekontrol fik en 76-årig bilist til at råbe op, og han nægtede at samarbejde. Så blev han anholdt.
Udtrykket "hvem har tisset på din sukkermad?" har muligvis strejfet et par betjentes tanker i Rødby.
Tirsdag klokken 12.59 kørte de rundt i byen og patruljerede. Her observerede de en bil, som de ville bringe til standsning til en rutinemæssig kontrol af føreren.
Dog virkede føreren ikke synderligt interesseret i at standse bilen, da politiet forsøgte at få kontakte til ham. Han fortsatte i stedet kørslen.
76-årig var tosset
Efter en kort køretur lykkedes det at få stoppet bilisten i Rådhusstræde. Her viste det sig, at der var tale om en 76-årig mand fra lokalområdet.
Hvad der fik ham op i det røde felt, fremgår ingen steder, men vist er det, at han var tosset på betjentene og var stærkt utilfreds med at blive standset.
Den 76-årige råbte op og ville ikke rette sig efter betjentene. Hans manglende vilje til at samarbejde gjorde, at betjentene valgte at anholde manden og sigte ham for at overtræde af ordensbekendtgørelsen.
Han blev løsladt kort efter og kan nu se frem til at modtage en bøde for optrinnet. Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde