76-årig mand omkommet i brand i villa
Politi og brandvæsen rykkede torsdag aften ud til en brand nær Præstø. En 76-årig man er afgået ved døden. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brandvæsen fik reddet en 76-årig ud af et hus i brand, mens hans liv stod ikke til at redde.
En 76-årig mand er torsdag aften død i en brand nær Præstø på Sjælland.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.
Politiet fik anmeldelsen klokken 17.42 og kørte sammen med brandvæsnet til et hus på Mønvej, som ligger et stykke syd for Præstø.
- Brandvæsnet hiver en person ud, som man forsøger at redde med hjerte- lungeredning. Det er desværre ikke muligt, og han afgår ved døden, siger Jakob Jensen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiet formoder, at der er tale om husets beboer. Hans pårørende er blevet underrettet.
Der var ikke andre i huset, som den 76-årige boede alene i.
Brandvæsnet er torsdag aften færdige på stedet, fortæller Jakob Jensen. Det står endnu ikke klart, hvordan branden er opstået.
- Vi kan ikke sige noget om det endnu, men det er selvfølgelig noget, der skal undersøges nærmere, siger vagtchefen.
Branden blev anmeldt af en forbipasserende.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker