77-årig afgået ved døden efter sammenstød med lastbil
Et søskendepar kørte frem for ubetinget vigepligt fredag og blev efterfølgende ramt af en lastbil.
En 77-årig kvinde er natten til lørdag afgået ved døden, efter at hun som passager i en personbil blev ramt af en lastbil fredag.
Det skriver TV Syd.
Ulykken, som fandt sted ved Bække nord for Vejen, skyldtes ifølge politiet, at kvinden og hendes 75-årige mandlige chauffør kørte frem for ubetinget vigepligt.
Også den 75-årige var stærkt medtaget efter ulykken, skriver mediet. Han bliver fortsat behandlet på hospitalet.
- Der er tale om et søskendepar, oplyser vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi, lørdag morgen til TV Syd.
De pårørende til søskendeparret er blevet underrettet.
I en soloulykke ved Hedensted mistede en 23-årig kvinde torsdag livet.
Også her befandt kvinden sig som passager i bilen, da den på Hovedvejen torpederede et vejtræ.
Ulykken fandt sted søndag, men det var først torsdag, at hun afgik ved døden som følge af hendes kvæstelser.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker