77-årig bundet med gaffatape under hjemmerøveri
En 77-årig kvinde blev bundet med gaffatape, efter at hun under et hjemmerøveri i Rungsted blev overrumplet bagfra af en eller flere hjemmerøvere, oplyser Nordsjællands Politi.
Politiet efterforsker nu hjemmerøveriet på Drejersvej i Rungsted, der blev anmeldt klokken 23.25, med relativt få oplysninger.
- Vi har intet signalement af gerningsmændene, da kvinden blev overrumplet bagfra, så hun har ikke set dem, siger pressekoordinator Henrik Suhr til Ritzau.
- De har været rundt i lejligheden, og vi regner med, at der er stjålet kontanter og smykker, men vi ved det endnu ikke, siger han.
Den 77-årige kvinde blev bundet med gaffatape, men har ikke lidt fysisk overlast ved røveriet.
- Hun har det efter omstændighederne godt, og hun er udskrevet, siger Henrik Suhr.
Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner, som har set mistænkelige personer i området, før anmeldelsen blev indgivet.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde