77-årig mand fløjet til hospital efter påkørsel i Klinkby
Politiet måtte onsdag rykke ud til et færdselsulykke, hvor en 77-årig mand blev påkørt af en personbil. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 77-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han blev ramt af en personbil onsdag eftermiddag.
En 77-årig mand er fløjet til Aarhus Universitetshospital i kritisk tilstand, efter at han onsdag eftermiddag blev påkørt af en personbil i Klinkby.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på det sociale medie X.
Lars Even, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, forklarer til Ritzau, at man endnu ikke er bekendt med, hvordan påkørslen er gået til, og at der stadig er bilinspektører til stede på ulykkesstedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Den 77-årige mands pårørende er blevet underrettet om hændelsen, skriver politiet på X.
Klinkby ligger godt 30 kilometer nordvest for Holstebro.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde